Tilfældet Michael Rasmussen Nedturen er total for den danske bjergrytter Michael Rasmussen - forude venter en karantæne og karrierestop.
Chefen for Tour de France, Christian Prudhomme, ringede til Rabobanks sportsdirektør Theo de Rooij om aftenen efter Michael Rasmussens store sejr på Col d’Aubisque i slutningen af Tour de France.
Det centrale spørgsmål var: Hvad sagde Prudhomme egentlig?
I går kom det frem, at det franske dopinglaboratorium i Châtenay-Malabry havde fundet spor af dynepo i Michael Rasmussens urin efter prøver, han afleverede gennem dagene i gult.
Historien stod at læse i L’Équipe. Det ejes af det samme selskab, som også står bag Tour de France, og trykket på Michael Rasmussen og Rabobank var af titaniske dimensioner i den sidste uge af løbet – Rasmussen var en uønsket mand i gult.
Danskerens fans har lige siden peget på, at Theo de Rooij blev presset af Prudhomme til at ekskludere Rasmussen.
Massive reaktioner
Den teori er ikke nødvendigvis blevet mindre levedygtig med gårsdagens udvikling.
Det har udviklet sig til ’Tilfældet Rasmussen’, og mens hovedpersonen igen i går iagttog radiotavshed om sin sag og blot udsendte en kortfattet pressemeddelelse, så udløste nyheden massive reaktioner fra en række andre interessenter.
Det franske antidoping-agenturs formand fortalte til L’Équipe, at når der ikke var anlagt dopingsag mod danskeren, skyldtes det, at sagen ikke kunne forfølges juridisk:
– Rasmussens test kunne ikke blive erklæret positiv på grund af WADA’s kriterier, sagde Pierre Bordry.
I listen over forbudte stoffer stod der nemlig ikke ét ord om dynepo, der blev frigivet på det medicinske marked i 2006.
Og der skulle ikke gå mange sekunder, fra historien landede, før formanden for den tilsvarende danske institution blev bedt om at give sin mening til kende.
– Det er Anti Doping Danmarks klare holdning, at dette produkt – selv om det ikke er specifikt nævnt – er omfattet af dopinglisten, sagde Jens Evald.
UCI strammer op
På Rabobank-holdet var der lige så stor forvirring, som når Michael Rasmussen skulle snakke med pressen under sommerens Tour:
– Vi ved ikke, at der skulle være en sag. Det her er noget, vi har hørt fra medierne, vi er ikke blevet underrettet, sagde holdets sportsdirektør Erik Breukink til hollandske journalister i Stuttgart.
UCI’s præsident, Pat McQuaid, kunne hverken over for Ekstra Bladet eller DCU-formand Tom Lund bidrage med noget som helst andet end ’ingen kommentarer’ til sagen.
Det skyldtes, at hverken han eller chefen for unionens antidoping-kontor, Anne Gripper, havde modtaget informationer fra Frankrig, før de var i avisen.
Ud på eftermiddagen fik McQuaid så strammet sin organisation op. Nu gik informationschefen på banen og fortalte, at disse dopinglaboratorier nogle gange foretog sig ting på egen hånd, men at det ikke kunne sidestilles med en dopingsag.
’Tilfældet Rasmussen’ rullede dagen igennem og gav nye mindelser om en kontroversiel dansk rytter, der spredte vandene i cykelsporten såvel som i Danmark som sådan.
Løsningen på, om der kunne anlægges en sag, der i sidste ende kan koste Michael Rasmussen to års karantæne og dermed givetvis sætte en stopper for hans omtumlede karriere, kunne måske findes på den anden side af Atlanten.
Her har Det Internationale Doping Agentur WADA hjemme i Montreal. Men pressechef Frédéric Donze var, i modsætning til cykelsportens folk, en mester i at balancere på en diplomatisk tynd line:
– WADA er meget overrasket over, at den her nyhed kom i medierne, når der ikke har fundet en kontroltest sted. Men vi overvåger konstant de videnskabelige og analytiske udviklinger på området. Og vi er meget opmærksomme på brugen af nye varianter af epo, som kan bruges af sportsfolkene, og arbejder aktivt med dette område, fortalte han.
Hvordan skulle det nu alt sammen forstås? Måske sådan, at hele antidoping-verdenen lige nu tager en dyb indånding og overvejer, om man skal følge den banebrydende ny test for dynepo op med en egentlig dopingsag mod Rasmussen.
Tidligere overraskelser
Det var nemlig præcis det samme, der skete for to andre store stjerner: I 2002 faldt den tyske spanier Johan Mühlegg fra OL-tronen i langrend, da WADA i ly af mørket introducerede en test mod aranesp.
Og to år senere måtte Tyler Hamilton se sin karriere lide skibbrud, da en test mod bloddoping pludselig så dagens lys med et brag.
I disse tilfælde blev testene hyldet med klapsalver af dopingforkæmpere både i Danmark, Frankrig og sportspressen.
Når parterne er klar til at tage en beslutning i ’Tilfældet Rasmussen’, vil det samme måske være tilfældet her.
Chefen for Tour de France, Christian Prudhomme, ringede til Rabobanks sportsdirektør Theo de Rooij om aftenen efter Michael Rasmussens store sejr på Col d’Aubisque i slutningen af Tour de France.
Det centrale spørgsmål var: Hvad sagde Prudhomme egentlig?
I går kom det frem, at det franske dopinglaboratorium i Châtenay-Malabry havde fundet spor af dynepo i Michael Rasmussens urin efter prøver, han afleverede gennem dagene i gult.
Historien stod at læse i L’Équipe. Det ejes af det samme selskab, som også står bag Tour de France, og trykket på Michael Rasmussen og Rabobank var af titaniske dimensioner i den sidste uge af løbet – Rasmussen var en uønsket mand i gult.
Danskerens fans har lige siden peget på, at Theo de Rooij blev presset af Prudhomme til at ekskludere Rasmussen.
Massive reaktioner
Den teori er ikke nødvendigvis blevet mindre levedygtig med gårsdagens udvikling.
Det har udviklet sig til ’Tilfældet Rasmussen’, og mens hovedpersonen igen i går iagttog radiotavshed om sin sag og blot udsendte en kortfattet pressemeddelelse, så udløste nyheden massive reaktioner fra en række andre interessenter.
Det franske antidoping-agenturs formand fortalte til L’Équipe, at når der ikke var anlagt dopingsag mod danskeren, skyldtes det, at sagen ikke kunne forfølges juridisk:
– Rasmussens test kunne ikke blive erklæret positiv på grund af WADA’s kriterier, sagde Pierre Bordry.
I listen over forbudte stoffer stod der nemlig ikke ét ord om dynepo, der blev frigivet på det medicinske marked i 2006.
Og der skulle ikke gå mange sekunder, fra historien landede, før formanden for den tilsvarende danske institution blev bedt om at give sin mening til kende.
– Det er Anti Doping Danmarks klare holdning, at dette produkt – selv om det ikke er specifikt nævnt – er omfattet af dopinglisten, sagde Jens Evald.
UCI strammer op
På Rabobank-holdet var der lige så stor forvirring, som når Michael Rasmussen skulle snakke med pressen under sommerens Tour:
– Vi ved ikke, at der skulle være en sag. Det her er noget, vi har hørt fra medierne, vi er ikke blevet underrettet, sagde holdets sportsdirektør Erik Breukink til hollandske journalister i Stuttgart.
UCI’s præsident, Pat McQuaid, kunne hverken over for Ekstra Bladet eller DCU-formand Tom Lund bidrage med noget som helst andet end ’ingen kommentarer’ til sagen.
Det skyldtes, at hverken han eller chefen for unionens antidoping-kontor, Anne Gripper, havde modtaget informationer fra Frankrig, før de var i avisen.
Ud på eftermiddagen fik McQuaid så strammet sin organisation op. Nu gik informationschefen på banen og fortalte, at disse dopinglaboratorier nogle gange foretog sig ting på egen hånd, men at det ikke kunne sidestilles med en dopingsag.
’Tilfældet Rasmussen’ rullede dagen igennem og gav nye mindelser om en kontroversiel dansk rytter, der spredte vandene i cykelsporten såvel som i Danmark som sådan.
Løsningen på, om der kunne anlægges en sag, der i sidste ende kan koste Michael Rasmussen to års karantæne og dermed givetvis sætte en stopper for hans omtumlede karriere, kunne måske findes på den anden side af Atlanten.
Her har Det Internationale Doping Agentur WADA hjemme i Montreal. Men pressechef Frédéric Donze var, i modsætning til cykelsportens folk, en mester i at balancere på en diplomatisk tynd line:
– WADA er meget overrasket over, at den her nyhed kom i medierne, når der ikke har fundet en kontroltest sted. Men vi overvåger konstant de videnskabelige og analytiske udviklinger på området. Og vi er meget opmærksomme på brugen af nye varianter af epo, som kan bruges af sportsfolkene, og arbejder aktivt med dette område, fortalte han.
Hvordan skulle det nu alt sammen forstås? Måske sådan, at hele antidoping-verdenen lige nu tager en dyb indånding og overvejer, om man skal følge den banebrydende ny test for dynepo op med en egentlig dopingsag mod Rasmussen.
Tidligere overraskelser
Det var nemlig præcis det samme, der skete for to andre store stjerner: I 2002 faldt den tyske spanier Johan Mühlegg fra OL-tronen i langrend, da WADA i ly af mørket introducerede en test mod aranesp.
Og to år senere måtte Tyler Hamilton se sin karriere lide skibbrud, da en test mod bloddoping pludselig så dagens lys med et brag.
I disse tilfælde blev testene hyldet med klapsalver af dopingforkæmpere både i Danmark, Frankrig og sportspressen.
Når parterne er klar til at tage en beslutning i ’Tilfældet Rasmussen’, vil det samme måske være tilfældet her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar